Er det tid til forandring?
Vil du have mere overskud og energi? Ønsker du mindre stress og bedre balance mellem de ting, du skal og de ting, du har lyst til? Kunne du tænke dig en række konkrete og yderst effektive redskaber til at forbedre din kommunikation? Vil du lære at sætte sunde, helhedsorienterede og attraktive mål for dig selv og andre –og nå dem? Er det tid til forandring?
Sæt DIG i førersædet
Har du nogle gange haft oplevelsen af, at livet er noget, der bare sker omkring dig, og ganske ofte i et andet tempo, end du ønsker? At du kæmper og kæmper, men ikke rigtig når i mål? At det ser ud til, at alle de andre har knækket koden til at opnå det, de ønsker, mens du måske stadig er i tvivl om, hvor du gerne vil hen?
Kan du nikke genkendende til noget af det, så er det tid til at sætte dig i førersædet i dit eget liv og ændre din kurs. Hos NLP Akademiet får du konkrete strategier og redskaber til at skabe den forandring, du ønsker.
Du vil blandt andet blive bedre til at
Sætte sunde og attraktive mål for dig selv og andre –og nå dem.
Kommunikere effektivt og respektfuldt.
Finde –eller genfinde- balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Lede dig selv og andre.
Holde fokus på det, der er vigtigt –og slippe det, der holder dig tilbage.
Allerede under din uddannelse vil du opleve, at
Du får større personlig power, handlekraft og gennemslagskraft.
Du får mere overskud og energi.
Din oplevelse af stress og travlhed reduceres.
Dit fokus flytter sig, så du ser muligheder frem for begrænsninger.
Det er meget svært at fastholde et problem i længere tid.
Du har værktøjerne til at skabe den forandring, du ønsker.
Du får bedre forbindelse mellem krop og sind, og dermed øget mental og fysisk styrke.
Det stærke individ, der bærer sig selv
Mennesket kiggede ud af vinduet, og mens regndråberne trak spor henover ruden, flød tankerne. Jobbet, der ikke længere inspirerede. Engagementet og motivation, der ikke længere var til stede. Fremtidsudsigterne, der bare lignede tågebanker. Den ene dag, der tog den næste, så det hele efterhånden flød sammen.
Partneren, der i går aftes sagde ”Du virker aldrig glad længere. Du har altid travlt, men du når ikke ret meget. Det er, som om du slet ikke er her mere.” Forholdet og flammen, der nu kun var en lille gnist.
Følelsen af, at fundamentet langsomt, men sikkert smuldrede. Mennesket sukkede. Udadtil gik det jo meget godt. Indadtil var der kun én tanke tilbage: Når det, du indtil nu har hvilet på, ikke længere holder dig oppe…. Hvad gør du så? Det er tid til forandring.